Unikt Europakort i træ til væggen
Europa er et kontinent, der byder på mange spændende kultur- og naturoplevelser. Ikke ét land er ens. Med vores Europakort i træ får du mulighed for på flotteste og mest elegante vis at visualisere dine tidligere rejser rundt om i Europa samt dem, som du planlægger i den kommende tid.
Der er noget særligt ved at have et kort hængende på væggen. Det bringer glæde og smil, ligesom det husker dig på, at du skal leve livet, mens du kan. Den følelse forsøger vi på bedste vis at bringe frem i dig med et Europakort, der ikke bare er fremstillet af flotte træmaterialer, men som også er magnetisk og derfor giver dig nogle helt andre og unikke muligheder end andre kort.
Vi har tænkt ud af boksen for at tilbyde dig og andre rejseglade mennesker et Europakort, som skiller sig ud og differentierer sig. Vores tanker bag designet har været at skabe et kort, som også fungerer som en installation i sig selv og højner indretningen for på den måde at bringe rejsestemingen ind i andre menneskers hjem på bedst mulige måde.
Europakort i et luksuriøst look
Hos World In Wood vil vi ikke lade os nøjes. Det synes vi heller ikke, at du skal. Derfor har vi valgt selv at designe og producere vores magnetiske verdenskort i træ. Det har givet os en unik mulighed for at skabe et Europakort i et design og en udformning, der ikke findes andre steder på det danske marked. Du finder derfor ikke et magnetisk Europakort fremstillet i træ andre steder.
Vi producerer det i følgende materialer:
- Amerikansk valnød
- Sort eg
- Egetræ
I udviklingen af designet har vi ladet os inspirere af den moderne, minimalistiske og skandinaviske indretningsstil. Netop derfor er kortet fremstillet af naturmaterialer og holdt i et design, der er enkelt men pænt. Vores Europakort passer derfor ind i langt de fleste danskeres hjem, hvor lys og enkle linjer er et tema.
Når du bestiller et Europakort fra os, får du ikke nødvendigvis et, der ligner fuldstændigt som på billedet. Træ er et levende materiale med forskellige og unikke strukturer. Hvert kort varierer derfor i udtrykket – dog er udformningen altid den samme.
Smart og nem montering med magnetophæng
Selv i ophænget af Europakortet har vi ikke overladt noget til tilfældighederne. Også her har vi selv designet det magnetophæng, som du skal bruge for at hænge kortet op. Det følger med i købet og er designet til at gøre det nemt efterfølgende at justere kortet, så det hænger lige og helt perfekt på væggen.
De små øer egner sig ikke til vores specialdesignede magnetophæng. Til dem medfølger i stedet permanent 3M dobbeltklæbende skumtape, som effektivt holder øerne på plads på væggen. Vi anbefaler dog, at du finder så jævn en væg som muligt, da ujævnheder kan gøre det svært for tapen at sidde ordentligt fast.
Europakortet fås i størrelsen 1,3 m x 1 m og kræver derfor en del plads på væggen. For at få det mest balancerede udtryk på væggen, anbefaler vi, at du hænger det op et sted med god plads, så det kan træde frem på væggen og få den opmærksomhed, det fortjener.
Vi bestræber os på hurtig levering
Vi producerer selv hvert eneste kort her på shoppen og gør det i takt med, at bestillingerne kommer ind. I spidsperioder kan vores leveringstid derfor være helt op til 14 hverdage. Vi bestræber os dog altid på en kortere leveringstid, da vi ved, hvor meget du glæder dig til at få et flot og unikt Europakort hjem til væggen.
Men, du kan være heldig, at vi har et Europakort, der er identisk med din bestilling, liggende klar på vores lager. Er du så heldig, får du kortet leveret inden for 1-3 hverdage. Husk på, at har du spørgsmål til noget omkring vores Europakort, er du velkommen til at ringe eller sende os en mail. Så besvarer vi din henvendelse hurtigst muligt.